Forløb Se film Værktøjer Skolelærere Mediefagslærere
Log ind
For mediefagslærere Guide til Filmlinjen.dk Kortfilm lærervejledning Journalistisk doku-forløb lærervejledning Den observerende dokumentar lærervejledning

Den observerende dokumentar

Mediefag A+B-niveau

Dokumentarfilm tager udgangspunkt i virkeligheden og kan derfor være et godt medie til at behandle de dilemmaer, unge mennesker render rundt med. I dette forløb skal eleverne i små dokumentarhold producere korte observerende dokumentarfilm på 3-5 minutter med udgangspunkt i elevernes egne personlige dilemmaer.

Hvert dokumentarhold består af 2-3 elever, som arbejder sammen om de fleste opgaver. En af eleverne er hovedkarakter (den der står i dilemmaet), mens de andre i gruppen skal fordele funktionerne instruktør, fotograf og evt. tonemester.

Eleverne skal i løbet af forløbet finde frem til et dilemma, gennemføre udviklingsoptagelse og -klip, optage en hovedscene og intro/outro og til sidst samle det hele og evt. tilføje musik og grafik. Til sidst er der forslag til evalueringsform, og hvis I ønsker, kan I også holde en premiere.

Eleverne arbejder på Filmlinjen.dk, der stilladserer produktionsprocessen og samtidig giver læreren overblik over filmholdenes progression.

Se elevuniverset.

Se detaljer for forløbet i menupunktet Undervisningsplan.

Læs nærmere om formålet med forløbet og dets forhold til læringsmål i menupunktet Mål med forløbet.

Lærerens rolle

Lærerens rolle er at facilitere samarbejdsprocessen på holdene og sikre, at arbejdet skrider frem efter planen.

Filmlinjen.dk lægger op til, at filmholdene er fagligt selvstyrende. Fagligheden får eleverne gennem artikler og en række videoer med professionelle filmfolk og unge, der forklarer og viser, hvordan arbejdet med en funktion skal udføres. Alle opgaver er detaljeret beskrevet, og der er tilknyttet en lang række værktøjer, som er selvinstruerende og skabt i samarbejde med faglærere og professionelle filmfolk.

Klik gennem de tre slides og læs forklaringen under billederne:

Slide 1: På holdets filmlinje kan du på farvekodningen se, hvor langt holdet er: RØD = intet arbejde gjort, GUL = arbejdet er i gang, GRØN = færdig.

Slide 2: Under "Mine produktioner" får du et overblik over alle holdenes progression med faserne forproduktion, produktion og postproduktion

Slide 3: Opgavespecifik lærervejledning. Under opgaverne for hver milepæl findes der Tips til læreren med vigtige opmærksomhedspunkter og gode råd til facilitering og vejledning af eleverne:

KONTAKT
Station Next
kontakt@filmlinjen.dk
GENVEJE
Forløb
Værktøjer
Guide til Filmlinjen.dk
Cookie indstilinger
OM OS
Rulletekster
Privatlivspolitik
Brugsbetingelser
FILMLINJENS NYHEDSBREV

Modtag email om nye forløb, faglige tips, kurser og konkurrencer