Temaoversigt
Man kan i øjeblikket lave film med disse temaer:
-
Kortfilm - fiktion
Holdet udvikler sit eget manuskript og kommer grundigt gennem alle filmens faser. Fra scenografi, kostumer og skudliste over optagelser til redigering og lyddesign.
Type: Kortfilm
Fag: Dansk, engelsk
Tid: 8-10 moduler = 3 dage
Holdstørrelse: 5-8 elever
Teknik: MiddelBeskrivelse
Om temaet: Kortfilm
I dette tema er der dels fokus på, at eleverne udvikler deres egen fortælling – manuskriptet. Og dels at de omsætter det til en film ved at træffe bevidste valg om mediets virkemidler.
Først arbejder holdet grundigt med historien. Alle udvikler en ide (og skriver evt. synopsis på den), og blandt disse ideer findes den ene, der forfines og ender som filmens manuskript.
Herefter arbejder de forskellige funktioner med billedfortælling, lydside, instruktion, skuespil, scenografi, kostumer og klipning. Der skal træffes mange valg i forproduktionen, så de helt rigtige skud kommer i kassen under optagelserne.
I postproduktionen kan der klippes to versioner af samme film, så alle kommer til redigeringscomputeren. Eller man kan lade et par elever lave en vox pop om processen, mens de andre klipper filmen. (Læs flere forslag til planlægningen af undervisningen i lærervejledningen).
For at oprette filmhold med dette undervisningsforløb, skal du logge ind eller oprette dig som producent.
Funktioner og kompetencer
Der er 5-8 elever på hvert filmhold, og de kan med fordel have disse kompetencer:
- Instruktøren - skal være både tjekket og kreativ og kunne arbejde selvstændigt.
- Fotografen - skal være disciplineret, selvstændig og hårdtarbejdende.
- Tonemester – skal skabe lydsiden på filmen, dvs. kunne finde musik og finde frem til de andre lyde, der passer til ideen.
- Scenografen - skal have sans for rum, farver og stemninger og være praktisk anlagt.
- Kostumieren - skal have sans for tøjstil, farver og stemninger.
- Skuespilleren - skal ikke være genert, men være parat til at udtrykke følelser fra sin karakter, mens de andre på holdet ser på.
Holdsammensætningen er vigtig og er nærmere beskrevet i lærervejledningen.
Mål med undervisningsmaterialet
Kortfilm egner sig særligt til fagene dansk og engelsk.
Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionen som målrettet og kreativ producent, men berører også de øvrige positioner.DE 4 ELEVPOSITIONERDE 4 ELEVPOSITIONER:
I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer.
Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående emne It og medier opereres der med fire positioner:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager.
I praksis er der selvfølgelig tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser.
(Kilde: www.emu.dk)
Filmproduktion taler også ind i de fire dimensioner, der er beskrevet for det tværgående tema Innovation og entreprenørskab: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I FFM står der: "Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst”.
Vi har desuden udpeget de faglige mål, der er relevante for målgruppen (udskolingen). Udover disse kan man opfylde mange mål ved at pege ideudviklingen i en bestemt tematisk retning, (f.eks. kan udgangspunktet være en litterær adaption).
DANSK - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
ENGELSK - færdigheds- og vidensmål (efter 7. og 9. klasse). (I de angivne mål for engelsk er det forudsat, at eleverne udvikler manuskriptet og fremstiller filmen på engelsk.)
Forslag til læringsmål
Eleverne kan lære at:
- udvikle idéer til en kortfilm (fiktion) og vurdere, hvilke der er realisérbare *
- skrive et filmmanuskript *
- kende de forskellige billedudsnit og perspektiver
- planlægge billedsiden til en film
- vælge musik, der passer stemningsmæssigt til filmen
- finde en location og bearbejde den scenografisk, så den passer stemningsmæssigt til filmen
- finde kostumer, der passer stemningsmæssigt til filmen
- skabe og fremføre fiktive karakterer
- fremstille råoptagelser til en film *
- redigere en film
- kende til simple regler for ophavsret og kreditering
- lave en filmplakat
- analysere egen og andres kortfilm *
* Da eleverne har hver sin funktion (ansvarsområde), varierer det hvilke af ovenstående punkter hver elev lærer. Alle på holdet lærer de med * markerede punkter.
-
Kortfilm - gyser
Lav den effektive gyserfilm. Holdet udvikler sit eget manuskript og kommer grundigt gennem alle filmens faser. Fra scenografi, kostumer og skudliste over optagelser til redigering og lyddesign.
Type: Kortfilm - gyser
Fag: Dansk
Tid: 8-10 moduler = 3 dage
Holdstørrelse: 5-8 elever
Teknik: MiddelBeskrivelse
Om temaet: Gyserfilm
Den måske populæreste filmgenre hos eleverne er gyserfilmen. Men ofte er elevernes egne gysere ikke specielt uhyggelige. I dette forløb lærer de at udvikle og producere effektive gyserfilm.
Forløbet indgår i et større gyserforløb på dansk.gyldendal.dk. Men det kan sagtens stå alene, og så forløber det således:
Først arbejder holdet (5-6 pers.) grundigt med historien. Alle udvikler en ide til en gyser (og skriver evt. synopsis på den), og blandt disse ideer findes den ene, der forfines og ender som filmens manuskript.
Herefter arbejder de forskellige funktioner med billedfortælling, lydside, instruktion, skuespil, scenografi, kostumer og klipning. Der skal træffes mange valg i forproduktionen, så de helt rigtige skud kommer i kassen under optagelserne.
I postproduktionen kan der klippes to versioner af samme film, så alle kommer til redigeringscomputeren. Eller man kan lade et par elever lave en plakat til filmen eller en vox pop om processen, mens de andre klipper filmen. (Læs flere forslag til planlægningen af undervisningen i lærervejledningen).
For at oprette filmhold med dette undervisningsforløb, skal du logge ind eller oprette dig som producent.
Funktioner og kompetencer
Der er 5-8 elever på hvert filmhold, og de kan med fordel have disse kompetencer:
- Instruktøren - skal være både tjekket og kreativ og kunne arbejde selvstændigt.
- Fotografen - skal være disciplineret, selvstændig og hårdtarbejdende.
- Tonemester – skal skabe lydsiden på filmen, dvs. kunne finde musik og finde frem til de andre lyde, der passer til ideen.
- Scenografen - skal have sans for rum, farver og stemninger og være praktisk anlagt.
- Kostumieren - skal have sans for tøjstil, farver og stemninger.
- Skuespilleren - skal ikke være genert, men være parat til at udtrykke følelser fra sin karakter, mens de andre på holdet ser på.
Holdsammensætningen er vigtig og er nærmere beskrevet i lærervejledningen.
Mål med undervisningsmaterialet
Kortfilm egner sig særligt til fagene dansk og engelsk.
Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionen som målrettet og kreativ producent, men berører også de øvrige positioner.DE 4 ELEVPOSITIONERDE 4 ELEVPOSITIONER:
I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer.
Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående emne It og medier opereres der med fire positioner:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager.
I praksis er der selvfølgelig tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser.
(Kilde: www.emu.dk)
Filmproduktion taler også ind i de fire dimensioner, der er beskrevet for det tværgående tema Innovation og entreprenørskab: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I FFM står der: "Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst”.
Vi har desuden udpeget de faglige mål, der er relevante for målgruppen (udskolingen).
DANSK - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
Forslag til læringsmål
Eleverne kan lære at:
- udvikle idéer til en kort gyserfilm og vurdere, hvilke der er realisérbare *
- skrive et filmmanuskript *
- kende de forskellige billedudsnit og perspektiver
- planlægge billedsiden til en film
- vælge musik, der passer stemningsmæssigt til filmen
- finde en location og bearbejde den scenografisk, så den passer stemningsmæssigt til filmen
- finde kostumer, der passer stemningsmæssigt til filmen
- skabe og fremføre fiktive karakterer
- fremstille råoptagelser til en film *
- redigere en film
- kende til simple regler for ophavsret og kreditering
- lave en filmplakat
- analysere egen og andres kortfilm, især med fokus på gysergenrens virkemidler *
* Da eleverne har hver sin funktion (ansvarsområde), varierer det hvilke af ovenstående punkter hver elev lærer. Alle på holdet lærer de med * markerede punkter.
-
Kortfilm - fortrykt manus
Ideudviklingen springes over og filmholdet får udkast til en kort film. Men holdet skal selv finde på karakterer, magtbalance, sted, central rekvisit osv.
Type: Kortfilm
Fag: Dansk, engelsk, tysk, fransk
Tid: 6 moduler = 2 dage
Holdstørrelse: 5-7 elever
Teknik: MiddelBeskrivelse
Om temaet: Fortrykt manus
I dette tema springes ide- og manuskriptskrivningsfasen over. Der tages i stedet udgangspunkt i et manusoplæg – et såkaldt nulmanus – hvor eleverne ikke skal finde på hele historien, men inspireres til at træffe en række afgørende valg om location, karakterer, rekvisitter mm. som gør, at ikke to film bliver ens, selvom udgangspunktet er det samme.
Der er tre manuskripter på hhv. dansk, engelsk, tysk og fransk, så der er mulighed for at lave et tværfagligt forløb mellem dansk og et andet sprogfag.
Dansk 1 Dansk 2 Dansk 3 (åbner i nyt vindue)
Først arbejder holdet med at tolke manusoplægget og færdiggøre historien ud fra det.
Herefter arbejder de forskellige funktioner med kortfilmens billedfortælling, lydside, instruktion, skuespil, scenografi, kostumer og klipning. Der skal træffes mange valg i forproduktionen, så de helt rigtige skud kommer i kassen under optagelserne.
I postproduktionen kan der klippes to versioner af samme kortfilm, så alle kommer til redigeringscomputeren. Eller man kan lade et par elever lave en vox pop om processen, mens de andre klipper filmen. (Læs flere forslag til planlægningen af undervisningen i lærervejledningen).
For at oprette filmhold med dette undervisningsforløb, skal du logge ind eller oprette dig som producent.
Funktioner og kompetencer
Der er 5-7 elever på hvert filmhold, og de kan med fordel have disse kompetencer:
- Instruktøren - skal være både tjekket og kreativ og kunne arbejde selvstændigt.
- Fotografen - skal være disciplineret, selvstændig og hårdtarbejdende.
- Tonemesteren – skal skabe lydsiden på filmen, dvs. kunne finde musik og finde frem til de andre lyde, der passer til ideen.
- Scenografen - skal have sans for rum, farver og stemninger og være praktisk anlagt.
- Kostumieren - skal have sans for tøjstil, farver og stemninger.
- Skuespillerne – skal ikke være generte, men være parate til at udtrykke følelser fra sin karakter, mens de andre på holdet ser på.
Holdsammensætningen er vigtig og er nærmere beskrevet i lærervejledningen.
Mål med undervisningsmaterialet
Fortrykt manus egner sig særligt til fagene dansk, engelsk, tysk og fransk.
Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionen som målrettet og kreativ producent, men berører også de øvrige positioner.DE 4 ELEVPOSITIONERDE 4 ELEVPOSITIONER:
I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer.
Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående emne It og medier opereres der med fire positioner:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager.
I praksis er der selvfølgelig tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser.
(Kilde: www.emu.dk)
Filmproduktion taler også ind i de fire dimensioner, der er beskrevet for det tværgående tema Innovation og entreprenørskab: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I FFM står der: "Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst”.
Vi har desuden udpeget de faglige mål, der er relevante for målgruppen (udskolingen). Udover disse kan man opfylde mange mål ved at pege ideudviklingen i en bestemt tematisk retning, (f.eks. kan udgangspunktet være en litterær adaption).
DANSK - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
ENGELSK - færdigheds- og vidensmål (efter 7. og 9. klasse)
TYSK - færdigheds- og vidensmål (efter 7. og 9. klasse)
FRANSK - færdigheds- og vidensmål (efter 7. og 9. klasse)
(I de angivne mål for engelsk, tysk og fransk er det forudsat, at eleverne udvikler manuskriptet og fremstiller filmen på engelsk.)
Forslag til læringsmål
Eleverne kan lære at:
- fortolke et filmmanuskript til eget værk*
- kende de forskellige billedudsnit og perspektiver
- planlægge billedsiden til en film
- vælge musik, der passer stemningsmæssigt til filmen
- finde en location og bearbejde den scenografisk, så den passer stemningsmæssigt til filmen
- finde kostumer, der passer stemningsmæssigt til filmen
- skabe og fremføre fiktive karakterer (evt. på engelsk, tysk eller fransk)
- fremstille råoptagelser til en film *
- redigere en film
- kende til simple regler for ophavsret og kreditering
- analysere egen og andres kortfilm *
* Da eleverne har hver sin funktion (ansvarsområde), varierer det hvilke af ovenstående punkter hver elev lærer. Alle på holdet lærer de med * markerede punkter.
-
Reklamefilm
Hvem er målgruppen? Hvordan kan man mest effektivt kommunikere et produkts (eller en sags) fortræffeligheder til den på max. 45 sek. film? Alt skal spille perfekt sammen i en reklamefilm.
Type: Reklamefilm
Fag: Dansk
Tid: 6 moduler = 2 dage
Holdstørrelse: 5-8 elever
Teknik: MiddelBeskrivelse
Om temaet: Reklame
Reklame er et område, næsten alle elever kommer til at arbejde med i danskfaget. Dette tema lader eleverne producere en reklamefilm for et produkt eller en sag. Undervejs forholder de sig analytisk og vurderende i forhold til andre reklamer, og de lærer at bruge de filmiske virkemidler i deres egen reklame.
På Reklame har en af eleverne (eller læreren) rollen som direktør for en virksomhed, som ejer et produkt, der skal laves en reklame for. Direktøren bestiller reklamen hos et filmhold, som er resten af gruppen.
Hvem er målgruppen? Hvordan kan man mest effektivt kommunikere et produkts (eller en sags) fortræffeligheder? Hvilke tv-kanaler skal reklamen vises på? Dette er blot nogle af de indledende spørgsmål, gruppen kommer gennem på en reklamefilm-produktion.
Herefter arbejder de forskellige funktioner med billedfortælling, lydside, instruktion, skuespil, scenografi, kostumer og klipning. Der skal træffes mange valg i forproduktionen, så de helt rigtige skud kommer i kassen under optagelserne.
I postproduktionen klippes filmen af nogle af eleverne, mens resten laver den vigtige afmelding, som runder reklamen af. Endelig præsenteres den færdige film for kunden og resten af klassen. Virker reklamen overfor målgruppen?
For at oprette filmhold med dette undervisningsforløb, skal du logge ind eller oprette dig som producent.
Funktioner og kompetencer
Der er 5-8 elever på hvert filmhold, og de kan med fordel have disse kompetencer:
- Kunde – skal kunne spille rollen som den krævende kunde og turde sætte krav til resten af filmholdet. Denne funktion kan evt. varetages af læreren.
- Instruktøren - skal være både tjekket og kreativ og kunne arbejde selvstændigt.
- Fotografen - skal være disciplineret, selvstændig og hårdtarbejdende.
- Tonemester – skal skabe lydsiden på filmen, dvs. kunne finde musik og finde frem til de andre lyde, der passer til ideen.
- Scenografen - skal have sans for rum, farver og stemninger og være praktisk anlagt.
- Kostumieren - skal have sans for tøjstil, farver og stemninger.
- Skuespilleren – skal ikke være genert og være parat til at udtrykke følelser fra sin karakter, mens de andre på holdet ser på.
Nogle elever kan have to funktioner. Holdsammensætningen er vigtig og er nærmere beskrevet i lærervejledningen.
Mål
Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionen som målrettet og kreativ producent, men berører også de øvrige positioner.DE 4 ELEVPOSITIONERDE 4 ELEVPOSITIONER:
I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer.
Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående emne It og medier opereres der med fire positioner:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager.
I praksis er der selvfølgelig tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser.
(Kilde: www.emu.dk)
Filmproduktion taler også ind i de fire dimensioner, der er beskrevet for det tværgående tema Innovation og entreprenørskab: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I FFM står der: "Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst”.
Vi har desuden udpeget de faglige mål, der er relevante for målgruppen (udskolingen).
DANSK - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
Forslag til læringsmål
Eleverne kan lære at:
- udvikle idéer til en reklamefilm og vurdere, hvilke der er realisérbare *
- arbejde med et budskab og formidle det til en defineret målgruppe *
- skrive et kort filmmanuskript *
- kende de forskellige billedudsnit og perspektiver
- planlægge billedsiden til en film
- vælge musik, der passer stemningsmæssigt til filmen
- finde en location og bearbejde den scenografisk, så den passer stemningsmæssigt til filmen
- finde kostumer, der passer stemningsmæssigt til filmen
- skabe og fremføre fiktive karakterer
- fremstille råoptagelser til en film *
- redigere en film
- kende til simple regler for ophavsret og kreditering
- analysere egen og andres reklamefilm *
* Da eleverne har hver sin funktion (ansvarsområde), varierer det hvilke af ovenstående punkter hver elev lærer. Alle på holdet lærer de med * markerede punkter.
-
Dansefilm
Eleverne trækker et stykke musik, udvikler deres egen koreografi – dans og bevægelser – og omsætter koreografien til en 60 sekunders dugfrisk dansefilm. Fokus er på æstetik fremfor fortælling.
Type: Dansefilm
Fag: Dansk, idræt, medier
Tid: 6 moduler = 2 dage
Holdstørrelse: 4-6 elever
Teknik: LetBeskrivelse
Projekt dansefilm
Station Next har i samarbejde med Dansehallerne udviklet Projekt Dansefilm, der har fokus på, at elever udvikler deres egen koreografi – dans og bevægelser – og omsætter koreografien til en 60 sekunders dugfrisk dansefilm ved at træffe bevidste valg om mediets virkemidler.
Projekt Dansefilm kombinerer fagene dansk og idræt med medier.
I Projekt Dansefilm arbejder eleverne i hold á 4-6, som varetager hver deres funktion. Hvert hold skal i fællesskab udvikle en visuel idé under temaet FREMTID ved hjælp af moodboards og ordskyer. Herefter arbejder de forskellige funktioner med at skabe billeder, koreografi, scenografi og kostumer.
I postproduktionen kan der klippes to versioner af samme film, så alle kommer til redigeringscomputeren. Eller man kan lade et par elever lave en plakat til filmen, mens de andre klipper den. (Læs flere forslag til planlægningen af undervisningen i lærervejledningen).
For at oprette filmhold med dette undervisningsforløb, skal du logge ind eller oprette dig som producent.
Funktioner og kompetencer
I en dansefilmproduktion er der brug for mange forskellige kompetencer, som vi er sikre på befinder sig i en klasse.
Der er 4-6 elever på hvert dansefilmhold:
- Koreografen - skal være både tjekket og kreativ og kunne arbejde selvstændigt.
- Fotografen - skal være disciplineret, selvstændig og hårdtarbejdende.
- Production designeren - skal have sans for tøjstil, rum, farver og stemninger og være praktisk anlagt.
- Danseren (op til tre)- skal ikke være genert, og turde udtrykke holdets idé i bevægelser/dans, mens de andre ser på.
Holdsammensætningen er vigtig og er nærmere beskrevet i lærervejledningen.
Mål med undervisningsmaterialet
Projekt dansefilm integrerer på en innovativ måde bevægelse i undervisningen.
OM BEVÆGELSE I UNDERVISNIGNENFORENKLEDE FÆLLES MÅL OM BEVÆGELSE I UNDERVISNIGNEN:
På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt i løbet af den længere og varierede skoledag. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge samt understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning.
Motion og bevægelse kan indgå i skoledagen på mange måder. Det kan for eksempel ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende. Det kan også ske ved større og kontinuerlige aktiviteter, fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold. Motion og bevægelse kan foregå både på sportspladsen, i idrætshallen, i lokalområdets byrum og naturarealer samt i klasseværelset. Det er op til den enkelte skole at bruge motion og bevægelse aktivt til at styrke elevernes læring, motivation og sundhed.(Kilde: www.emu.dk)Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionen som målrettet og kreativ producent, men berører også de øvrige positioner.
DE 4 ELEVPOSITIONERDE 4 ELEVPOSITIONER:
I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer.
Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående emne It og medier opereres der med fire positioner:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager.
I praksis er der selvfølgelig tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser.
(Kilde: www.emu.dk)
Filmproduktion taler også ind i de fire dimensioner, der er beskrevet for det tværgående tema Innovation og entreprenørskab: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I FFM står der: "Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst”.
Vi har desuden udpeget de faglige mål, der er relevante for målgruppen (udskolingen):
DANSK - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
IDRÆT - færdigheds- og vidensmål (efter 7. og 9. klasse)
Forslag til læringsmål
Eleverne kan lære at:
- lave en ordsky ud fra et tema *
- lave et moodboard, dvs. gengive en stemning vha. en billedcollage *
- omsætte et koncept til bevægelser
- skabe en koreografi med flere personer
- finde en location og bearbejde den scenografisk, så den passer stemningsmæssigt til filmen
- finde kostumer, der passer stemningsmæssigt til filmen
- kende de forskellige billedudsnit og perspektiver
- lave et fotostoryboard
- vælge et stykke musik, der passer stemningsmæssigt til filmen
- fremstille råoptagelser til en film *
- redigere en film
- kende til simple regler for ophavsret og kreditering
- lave en filmplakat
- analysere egen og andres dansefilm *
* Da eleverne har hver sin funktion (ansvarsområde), varierer det hvilke af ovenstående punkter hver elev lærer. Alle på holdet lærer de med * markerede punkter.
-
Dokumentarfilm - åbent tema
Klassisk journalistisk dokumentar. Fokus er på ideudvikling, research, det gode interview, formidling via stemningsbilleder og redigering.
Type: Dokumentar
Fag: Dansk, samfundsfag, historie, geografi, kristendom
Tid: 2-3 dage
Holdstørrelse: 2-3 elever
Teknik: LetBeskrivelse
Om temaet: Dokumentarfilm
Filmmediet er en attraktiv arbejdsform i de unges øjne, når “tørt” stof skal formidles. Ved at lade de unge selv finde ideerne og bearbejde dem videre, opnås stor dybde i stoffet, og dette bliver levendegjort for dem, når de skal ud og filme råmaterialet. Samtidig kan der komme flere vinkler på temaet til efterfølgende debat, da en klasse typisk laver 4-8 små film.
Dokumentarfilmholdet skal finde noget fra sin omverden, som kan være interessant at lave en film om. Dokumentarfilm er nemlig film, der handler om virkeligheden. Hovedopgaverne efter ideudviklingen er at finde en person, som kan fortælle om emnet i et interview, at skyde nogle fede stemningsbilleder, finde den rette musik, skrive de rette forklarende tekster og redigere det hele sammen til en interessant film.
For at oprette filmhold med dette undervisningsforløb, skal du logge ind eller oprette dig som producent.
Filmholdet
Dokuholdet består af 2-3 personer, som arbejder sammen om de fleste opgaver. Under optagelsen fordeles funktionerne instruktør, fotograf og evt. tonemester.
Eleverne arbejder på Filmlinjen.dk, der stilladserer eleverne i produktionsprocessen og samtidig giver læreren overblik over filmholdenes progression.
Se elevuniverset ved at logge ind med login og password: doktest
Mål med undervisningsmaterialet
Dokumentarfilm egner sig særligt til fagene dansk, historie, samfundsfag og geografi.
Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionen som målrettet og kreativ producent, men berører også de øvrige positioner.
DE 4 ELEVPOSITIONERDE 4 ELEVPOSITIONER:
I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer.
Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående emne It og medier opereres der med fire positioner:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager.
I praksis er der selvfølgelig tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser.
(Kilde: www.emu.dk)
Filmproduktion taler også ind i de fire dimensioner, der er beskrevet for det tværgående tema Innovation og entreprenørskab: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I FFM står der: "Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst”.
Vi har desuden udpeget de faglige mål, der er relevante for målgruppen (udskolingen). Udover disse kan man opfylde mange mål ved at pege ideudviklingen i en bestemt tematisk retning, fx: "Lav en film om det kommende lokalvalg" (samfundsfag).
DANSK - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
HISTORIE - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
SAMFUNDSFAG - færdigheds- og vidensmål (efter 9. og 10. klasse)
GEOGRAFI - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
Forslag til læringsmål
Eleverne kan lære at:
- udvikle idéer til en klassisk journalistisk dokumentarfilm og vurdere, hvilke der er realisérbare *
- vinkle et emne *
- tilegne sig viden om det givne emne og en repræsentant for det via research fx på internettet og telefonisk *
- bruge de dokumentariske virkemidler til at underbygge filmens pointer *
- planlægge og udføre et interview
- planlægge en billedside til en dokumentarfilm
- kende de forskellige billedudsnit og perspektiver
- vælge musik og evt. lydeffekter, der passer stemningsmæssigt til filmen
- fremstille råoptagelser til en film *
- redigere en film *
- kende til simple regler for ophavsret og kreditering *
- reflektere over brugen af filmiske virkemidler i film, der beskræftiger sig med virkeligheden *
- analysere egen og andres dokumentarfilm *
* Da eleverne har hver sin funktion (ansvarsområde), varierer det hvilke af ovenstående punkter hver elev lærer. Alle på holdet lærer de med * markerede punkter.
Før produktionen
Hvis I har lyst til at arbejde analytisk med dokumentarfilm, før I selv producerer, foreslår vi materialet Fokus på dokumentar udarbejdet af Det Danske Filminstitut.
-
Dokumentar - historier fra din by
Udforsk lokalhistorien eller aktuelle emner i byen gennem en dokumentarfilm.
Type: Dokumentar
Fag: Dansk, historie, samfundsfag
Tid: 2-3 dage
Holdstørrelse: 3 elever
Teknik: LetBeskrivelse
Om temaet: Historier fra din by
At lave dokumentarfilm er en fantastisk mulighed for at eleverne kan bevæge sig i dybden med aktuelt eller historisk stof i deres by. Forskellige grupper kan komme med forskellige vinkler på stoffet. Alle i klassen får dermed noget ud af alle film.
Dokumentarfilmholdet skal finde noget fra sin omverden, som kunne være interessant at lave en dokumentarfilm om.
Formålet med temaet er, at elever i udskolingen i små filmhold hver producerer en kort dokumentarfilm, der behandler et historisk eller samtidigt aspekt af lokalsamfundet. Temaet vil:
- fremme lysten til at beskæftige sig med historiske/aktuelle emner
- få eleverne til at tilegne sig viden om en aktørs historie og/eller betydning i lokalsamfundet
- sammenkæde nutiden med fortiden for eleverne på en naturlig måde
- hjælpe eleverne til at skabe en fortælling gennem filmmediet
- hjælpe eleverne til at bruge de dokumentariske virkemidler til at underbygge filmens pointer
- give klassen en række lokale nedslag til efterfølgende diskussion
- naturligt integrere digitale medier i undervisningen og gøre eleverne til medproducenter af Internettet
Du kan som lærer vælge at idéerne skal pege i en bestemt tematisk retning, fx.: "Lav en film om det kommende lokalvalg". Hovedopgaverne efter ideudviklingen er at finde en person, som kan fortælle om emnet i et interview, at skyde nogle fede stemningsbilleder, finde den rette musik og redigere det hele sammen til en interessant film.
For at oprette filmhold med dette undervisningsforløb, skal du logge ind eller oprette dig som producent.
Kristoffer fra Gungehusskolen i Hvidovre har prøvet temaet i historie med en 8. klasse.
Filmholdet
Dokuholdet består af 2-3 personer, som arbejder sammen om de fleste opgaver. Under optagelsen fordeles funktionerne instruktør, fotograf og evt. tonemester.
Eleverne arbejder på Filmlinjen.dk, der stilladserer eleverne i produktionsprocessen og samtidig giver læreren overblik over filmholdenes progression.
Se elevuniverset ved at logge ind med login og password: doktest
Evaluering og premiere
Efter at have arbejdet fokuseret med film i flere dage, skal den selvfølgelige evalueres, have et publikum og fejres på behørig vis. Vi anbefaler, at I afholder en lokal filmfestival med indbudte dommere blandt f.eks. forældre eller lokale mediefolk, og vi har masser af ideer til, hvordan I kan afholde en god premiere og festival. Bliv inspireret på www.skolefilmfestival.dk
For at kvalificere evalueringen af de enkelte filmværker har vi desuden skabt værktøjet Feedback på dokumentarfilm, som hjælper med at sætte ord på, hvad der fungerer, og hvad der kunne gøres bedre, i de enkelte produktioner.
Fælles mål
Dokumentarfilm egner sig særligt til fagene dansk, historie og samfundsfag.
Da eleverne laver film om noget/noget fra lokalmiljøet, leves op til principperne for åben skole.
Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionerne som målrettet og kreativ producent og kritisk undersøger, men berører også de øvrige positioner.
DE 4 ELEVPOSITIONERDE 4 ELEVPOSITIONER:
I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer.
Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående emne It og medier opereres der med fire positioner:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager.
I praksis er der selvfølgelig tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser.
(Kilde: www.emu.dk)
Filmproduktion taler også ind i de fire dimensioner, der er beskrevet for det tværgående tema Innovation og entreprenørskab: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I FFM står der: "Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst”.
Vi har desuden udpeget de faglige mål, der er relevante for målgruppen (udskolingen). Udover disse kan man opfylde mange mål ved at pege ideudviklingen i en bestemt tematisk retning, fx: "Lav en film om det kommende lokalvalg" (samfundsfag).
DANSK - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
HISTORIE - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
SAMFUNDSFAG - færdigheds- og vidensmål (efter 9. og 10. klasse)
Forslag til læringsmål
Eleverne kan lære at:
- udvikle idéer til en klassisk journalistisk dokumentarfilm om et konkret aktuelt eller historisk emne *
- vurdere hvilke idéer, der er realisérbare *
- vinkle et emne *
- tilegne sig viden om det givne emne og en repræsentant for det via research fx på internettet og telefonisk *
- bruge de dokumentariske virkemidler til at underbygge filmens pointer *
- planlægge og udføre et interview
- planlægge en billedside til en dokumentarfilm
- kende de forskellige billedudsnit og perspektiver
- vælge musik og evt. lydeffekter, der passer stemningsmæssigt til filmen
- fremstille råoptagelser til en film *
- redigere en film *
- kende til simple regler for ophavsret og kreditering *
- reflektere over brugen af filmiske virkemidler i film, der beskræftiger sig med virkeligheden *
- analysere egen og andres dokumentarfilm *
* Da eleverne har hver sin funktion (ansvarsområde), varierer det hvilke af ovenstående punkter hver elev lærer. Alle på holdet lærer de med * markerede punkter.
Før produktionen
Hvis I har lyst til at arbejde analytisk med dokumentarfilm, før I selv producerer, foreslår vi materialet Fokus på dokumentar udarbejdet af Det Danske Filminstitut. -
Dokumentar - Gyldendal
Dette forløb er en del af et længere forløb på Gyldendal Dansk og kræver, at man allerede har udviklet idéer før start.
Type: Dokumentar
Fag: Dansk
Tid: 12 lektioner
Holdstørrelse: 3 elever
Teknik: LetBeskrivelse
Om temaet: Dokumentar - Gyldendal
OBS: Dette forløb er en del af et længere forløb på Gyldendal Dansk (kræver abonnement).
At lave dokumentarfilm er en fantastisk mulighed for at eleverne kan bevæge sig i dybden med stof i deres lokalmiljø. Forskellige grupper kan komme med forskellige vinkler på stoffet. Alle i klassen får dermed noget ud af alle film.
Dokumentarfilmholdet skal finde noget fra sin omverden, som kunne være interessant at lave en dokumentarfilm om.
Du kan som lærer vælge at idéerne skal pege i en bestemt tematisk retning, fx.: "Lav en film om det kommende lokalvalg". Hovedopgaverne efter ideudviklingen er at finde en person, som kan fortælle om emnet i et interview, at skyde nogle fede stemningsbilleder, finde den rette musik og redigere det hele sammen til en interessant film.
For at oprette filmhold med dette undervisningsforløb, skal du logge ind eller oprette dig som producent.
Filmholdet
Dokuholdet består af 2-3 personer, som arbejder sammen om de fleste opgaver. Under optagelsen fordeles funktionerne instruktør, fotograf og evt. tonemester.
Eleverne arbejder på Filmlinjen.dk, der stilladserer eleverne i produktionsprocessen og samtidig giver læreren overblik over filmholdenes progression.
Se elevuniverset ved at logge ind med login og password: gyldendal2
Evaluering
Efter at have arbejdet fokuseret med film i flere dage, skal den selvfølgelige evalueres,
For at kvalificere evalueringen af de enkelte filmværker har vi skabt værktøjet Feedback på dokumentarfilm, som hjælper med at sætte ord på, hvad der fungerer, og hvad der kunne gøres bedre, i de enkelte produktioner.
Fælles mål
Dokumentarfilm egner sig særligt til fagene dansk, historie og samfundsfag.
Da eleverne laver film om noget/noget fra lokalmiljøet, leves op til principperne for åben skole.
Da der arbejdes med digitale medier, leves der generelt op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i det tværgående emne It og medier. Eleven arbejder især i positionerne som målrettet og kreativ producent og kritisk undersøger, men berører også de øvrige positioner.
DE 4 ELEVPOSITIONERDE 4 ELEVPOSITIONER:
I undervisningsforløb, hvor it og medier indgår, anvender eleverne en række digitale kompetencer.
Eleverne kan i løbet af et undervisningsforløb indtage forskellige positioner. I det tværgående emne It og medier opereres der med fire positioner:
- Eleven som kritisk undersøger
- Eleven som analyserende modtager
- Eleven som målrettet og kreativ producent
- Eleven som ansvarlig deltager.
I praksis er der selvfølgelig tale om flydende grænser, men de fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser.
(Kilde: www.emu.dk)
Filmproduktion taler også ind i de fire dimensioner, der er beskrevet for det tværgående tema Innovation og entreprenørskab: handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. I FFM står der: "Intentionen er, at skolen skal styrke elevernes kompetencer til at omsætte ideer, drømme og tanker til handling. Eleverne skal kunne forholde sig skabende og kreativt, de skal kende deres omverden som et mulighedsfelt for udfoldelse, og de skal styrke deres tro på at kunne være medskabere af deres liv, af samfundet og af vækst”.
Vi har desuden udpeget de faglige mål, der er relevante for målgruppen (udskolingen). Udover disse kan man opfylde mange mål ved at pege ideudviklingen i en bestemt tematisk retning, fx: "Lav en film om det kommende lokalvalg" (samfundsfag).
DANSK - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
HISTORIE - færdigheds- og vidensmål (efter 9. klasse)
SAMFUNDSFAG - færdigheds- og vidensmål (efter 9. og 10. klasse)
Forslag til læringsmål
Eleverne kan lære at:
- udvikle idéer til en klassisk journalistisk dokumentarfilm om et konkret aktuelt eller historisk emne *
- vurdere hvilke idéer, der er realisérbare *
- vinkle et emne *
- tilegne sig viden om det givne emne og en repræsentant for det via research fx på internettet og telefonisk *
- bruge de dokumentariske virkemidler til at underbygge filmens pointer *
- planlægge og udføre et interview
- planlægge en billedside til en dokumentarfilm
- kende de forskellige billedudsnit og perspektiver
- vælge musik og evt. lydeffekter, der passer stemningsmæssigt til filmen
- fremstille råoptagelser til en film *
- redigere en film *
- kende til simple regler for ophavsret og kreditering *
- reflektere over brugen af filmiske virkemidler i film, der beskræftiger sig med virkeligheden *
- analysere egen og andres dokumentarfilm *
* Da eleverne har hver sin funktion (ansvarsområde), varierer det hvilke af ovenstående punkter hver elev lærer. Alle på holdet lærer de med * markerede punkter.
-
Vox pop
En vox pop er en stribe korte interviews, der vinkler et emne fra forskellige sider. Evaluér en hvilken som helst proces – et sprogfagsemne, et tema i samfundsfag eller en projektuge – med en vox pop.
Type: Vox pop
Fag: Alle
Tid: 2-3 moduler = 1 dag
Holdstørrelse: 2 elever
Teknik: LetBeskrivelse
Om temaet: Vox pop
En vox pop er "folkets stemme". En serie spørgsmål og svar om et aktuelt emne klippes sammen til en kort helhed, så der gives forskellige vinkler på emnet. På relativt kort tid kommer holdet igennem filmens grundfaser og arbejder samtidig i dybden med et emne, de selv eller læreren har bestemt.
Intervieweren stiller som regel et eller flere enslydende spørgsmål til alle interviewede om et aktuelt emne. Svarene redigeres ned, så de er ganske korte.
Ofte bruges vox pop til at give et bredt udsnit af folks meninger om en sag, men voxpoppen kan også bruges som evaluering af et forløb eller et projekt, hvor hele klassen kommer til orde om deres funktion i projektet og med refleksioner over, hvad de hver især har lært. Hvis man f.eks. har lavet film på et andet tema på FilmlinjenTEMA, er det oplagt at lade nogle elever lave en vox pop om forløbet, mens “hovedfilmen” klippes.
Hovedopgaven er at finde relevante spørgsmål og et godt optagested, og efterfølgende at få redigeret det til en helhed. En voxpop kan gøres meget overskuelig med meget få spørgsmål og få interviewpersoner, og den kan gøres mere kompleks med flere spørgsmål og mange interviewpersoner.
Vox poppen giver et færdigt produkt, som kort og præcist kan videreformidle eleverne oplevelse af et projekt til f.eks. forældrene.
Teknisk kan en vox pop løses meget simpelt, f.eks. ved at bruge en smartphone som kamera og evt. til redigering.
Trinmål
En vox pop kan behandle emner eller processer i tilknytning til alle skolens fag, hvis læreren er med til at styre emnevalget.
Da der arbejdes med digitale medier, leves der op til en hel række af de fælles mål, som er beskrevet i Faghæfte 48. IT- og mediekompetencer i folkeskolen.
Trinmål for dansk
- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner
- anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt
- anvende informationsteknologi til søgning og kommunikation
- forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier
- anvende computeren som redskab og bruge informationsteknologi hensigtsmæssigt som kommunikationsmiddel og i forskellige skriveforløb
- bruge skriftsproget som støtte for tænkning og som et praktisk redskab i hverdagen.
-
Filmvæktshus på Station Next
Specifikt tema til elever på Station Nexts ungdomsfilmskole. Kan bruges på andre produktioner, hvor der skal arbejdes grundigt med alle detaljer.
Type: Kortfilm - avanceret
Fag:
Tid: +10 dage
Holdstørrelse: +10 elever
Teknik: AvanceretBeskrivelse
Filmvæksthus på Station Next
Dette tema er særligt tilrettelagt til Station Nexts ungdomsfilmskole, Filmvæksthuset. Opgaverne for de enkelte funktioner er meget detaljerede, og i produktionerne kommer meget tæt på den professionelle filmproduktion.
Andre, der skal lave store filmproduktioner på avanceret niveau, kan benytte temaet.
Som på andre film af typen "avanceret" har produceren (læreren) mulighed for selv at sætte filmholdet hvad angår deltagende funktioner. Mulige funktioner er:
- Manuskriptforfatter
- Instruktør
- Fotograf
- Tonemester
- Scenograf
- Kostumier
- Klipper
- Belyser
- Sminkør
- Rekvisitør
- Stillfotograf/grafiker
- PR
- Produktionsleder
- Indspilningsleder
- Locationmanager
- Fotografass./klapper
- Scripter
- Caster
- Runner
- Instruktørassistent
- Trailerklipper
- Klipper af fraklip
- Bag om-instruktør
- Bag om-fotograf
- Bag om-tonemester
- Skuespiller(e)
Læs mere om filmvæksthuset.
Dokumenter og links
-
Filmlejrskole på Station Next
Særligt undervisningsforløb til klasser der skal på filmlejrskole på Station Next og lære at lave film af proffe filmfolk.
Type: Kortfilm - avanceret
Fag: Dansk
Tid: 7-10 dage
Holdstørrelse: En klasse = et filmhold
Teknik: AvanceretBeskrivelse
Filmlejrskole på Station Next
Denne side inklusive PDF-er til download er et særligt materiale, der henvender sig til læreren, der skal have en klasse på filmlejrskole på Station Next.
Her finder du intromateriale til både elever og lærer samt skabeloner og eksempler til brug for arbejdet i Filmlejrskolens første fire faser, inden I ankommer til Station Next.
Undervejs i hele forløbet bruger vi Filmlinjen.dk som undervisningsredskab. For at du kan lære Filmlinjen.dk bedre at kende, anbefaler vi, at du ser introvideoen om elevens arbejde. Introvideoen ses også af klassen, inden produceren kommer på besøg.
Vi anbefaler, at du også læser i Lærervejledningen for Filmlinjen.dk. Når du har set introvideoen for elevens arbejde på Filmlinjen.dk samt har læst Elevdelen i Lærervejledningen s. 18-24, er du godt rustet til at kunne vejlede eleverne i arbejdet med Filmlinjen.dk hjemme på skolen.
FILMSKABERE PÅ FILMLEJRSKOLEN
Det er en særlig oplevelse at være en del af et filmhold på Filmlejrskolen, og for at eleverne kan forberede sig til opholdet på Station Next, har vi lavet to elevark.
Det ene er en oversigt over, hvad der sker og hvornår.
Der er mange spørgsmål inden opholdet, og derfor har vi i det andet samlet svar på de ofte stillede spørgsmål.
FILMLEJRSKOLENS FEM FASER
Filmlejrskolen er inddelt i fem faser. Nedenfor kan du se de fem faser i punktform. Under "Dokumenter og links" findes en uddybende beskrivelse af og et overblik over faserne.
1. Den første forberedelse til lejrskolen
Denne fase igangsættes, når du finder det relevant. Det er en god idé at tænke Filmlejrskolen ind i et længere forløb. Det kan være op til et år inden selve Filmlejrskolen, men skal dog også times således, at eleverne ikke mister interessen.
Inden selve forberedelsen til filmen går i gang, kan klassen forberede sig ved at:
- se mange kortfilm
- træne specifikke filmfærdigheder via aktiviteter, som fx i Filmfagligt fokus.
2. Før producerens besøg
Det anbefales, at du påbegynder denne fase ca. 8 skoleuger før producerens besøg.
Før producerens besøg skal klassen arbejde med følgende:
- Idéudvikling
- Manuskriptudvikling
- Introduktion til Filmlinjen.dk
- Funktioner på filmholdet
- Funktionsfordeling
3. Producerbesøget
Ca. 1-3 uger før selve Filmlejrskolen er manuskriptet færdigt og filmholdet er sat, og det er nu tid til et besøg af produceren. Besøget varer en skoledag á 5-6 timer.
Formålet med producerens besøg er at:
- få eleverne sporet ind på at tænke i film – manuskriptet skal omsættes.
- få den endelige fordeling af fagfunktioner på plads.
- få sat alle elever ind i deres funktion
4. Udvikling af filmen
Efter producerens besøg er det vigtigt, at der er 1½ - 2 hele skoledage til, at eleverne arbejder videre på egen hånd med forberedelserne til filmen. Arbejdet foregår på skolen via Filmlinjen.dk.
5. Filmlejrskolen på Station Next – nye roller
På Filmlejrskolen er eleverne i gode hænder hos de professionelle filmfolk, derfor vil du og din kollegas rolle nok adskille sig meget fra hverdagen i skolen. I vil nu være pædagogiske runners, og det vil give jer mulighed for bl.a. at hygge om eleverne, assistere i elevernes arbejde og observere jeres elever i nye situationer.
DEADLINES
For at Filmlejrskolen bliver en god oplevelse for alle parter, beder vi dig kontakte os omkring forskellige oplysninger såsom mailadresser, antallet af piger og drenge i klassen, aflevering af synopser m.v.
Der er sat deadline for, hvornår vi skal modtage oplysningerne, og du kan downloade en liste over alle deadlines samt kontaktoplysninger.
SAMTYKKEERKLÆRING TIL OFFENTLIGGØRELSE AF BILLEDER
På Station Nexts hjemmeside og på Filmlinjen.dk bliver materialer, fotos og film fra alle skoler, der har været på Filmlejrskole på Station Next, lagt frem. Dette er en god mulighed for, at andre kan se resultaterne af anstrengelserne. Ifølge Persondataloven skal vi som institution indhente tilladelse til denne offentliggørelse.
For elever, der er under 15 år, skal tilladelsen gives af forældremyndighedens indehaver.
For elever, der er over 15 år, kan tilladelsen gives af eleven selv.
Begge typer samtykkeerklæringer findes under "Dokumenter og links".
FILM- OG LITTERATURLISTE
Vi har samlet en liste over kortfilm, der egner sig til forberedelsen inden lejrskolen. Filmene findes på Filmcentralen og enkelte også på dvd-samlinger fra Det Danske Filminstitut, der også tilbyder undervisningsmateriale til filmene. På listen finder du også lærebogsmaterialer om film til brug i undervisningen samt inspirerende filmlitteratur til læreren.
EKSEMPLER FRA DE PROFFE
Alle de metoder og værktøjer, eleverne kommer til at bruge på de forskellige funktioner, er inspirerede af professionelle filmskaberes ditto.
Vi har samlet en PDF med eksempler og skabeloner på en række af de vigtigste dokumenter, et filmhold typisk skal producere på en filmlejrskole.
Listen er ikke udtømmende. Der findes mange flere værktøjer under de enkelte funktioner, hvor den præcise brug af det også forklares nærmere.
Dokumenter og links
- Kære kommende filmskabere - elevark 1
pdf (105 KB) - Når du skal på filmlejrskole FAQ - elevark 2
pdf (51 KB) - De fem faser - Overblik
doc (90 KB) - De fem faser - Uddybende
pdf (91 KB) - Deadlines
pdf (55 KB) - Samtykkeerklæring - elever under 15 år
pdf (49 KB) - Samtykkeerklæring - elever over 15 år
pdf (51 KB) - Film- og litteraturliste
pdf (64 KB) - Eksempler fra proffe
pdf (5 MB)
-
Filmuge - kortfilm
Dette tema bruges i forbindelse med Station Nexts filmuger på skolen
Type: Kortfilm
Fag: Tværfaglig, projektuge
Tid: 5 dage
Holdstørrelse: 5-6 elever
Teknik: MiddelBeskrivelse
Filmuge - kortfilm
Dette tema bruges i forbindelse med Station Nexts filmuger på skolen. Der oprettes (af læreren) en produktion af denne type pr. filmhold i klassen.
Filmuge på skolen (5 dage) med kortfilm fiktion, lærerkursus og proffe filmfolk.
Læreren kommer på en dags kursus i filmproduktion før filmugen og en instruktør kommer ud og holder et inspirationsoplæg for eleverne. Så skal de producere kortfilm på små filmhold á 5-6 personer, hvor hver elev har sin funktion på filmholdet. I selve filmugen kommer der proffe filmfolk to af dagene og hjælper med hhv. forproduktion og redigering.
Forløbet koster 950 kr. pr. klasse.
Læs mere og book forløb på www.station-next.dk
I denne video kan du se lærere og elever fra en 8. klasse arbejde i en filmuge:
Dokumenter og links
Udviklet af Station Next til danske filmskabere - kontakt@filmlinjen.dk