Gyserfilm-forløb
Den måske populæreste filmgenre hos eleverne er gyserfilmen. Men ofte er elevernes egne gysere ikke specielt uhyggelige. I dette forløb lærer de at udvikle og producere effektive gyserfilm.
Forløbet indgår også i et større gyserforløb på dansk.gyldendal.dk.
Klassen inddeles i filmhold á 5-6 personer. Hvert hold skal producere en kort gyserfilm på 3-5 min. Eleverne arbejder således i processen:
Først arbejdes grundigt med historien. Hver elev på filmholdene udvikler en ide til en gyser (og skriver evt. synopsis), og blandt disse ideer findes den ene, der forfines og ender som filmens manuskript.
Herefter arbejder de forskellige funktioner med billedfortælling, lydside, instruktion, skuespil, scenografi, kostumer og klipning. Samarbejde, genrekendskab og kreativitet er nøgleord i processen. Der skal træffes mange valg i forproduktionen, så de helt rigtige skud kommer i kassen under optagelserne.
I postproduktionen kan der klippes to versioner af samme film, så alle kommer til redigeringscomputeren. Eller man kan lade et par elever lave pr-materiale til filmen (plakat eller Facebook-side), mens de andre klipper filmen.
Se detaljer for forløbet i menupunktet Undervisningsplan.
Fag og mål
Gyserfilmforløbet egner sig særligt til dansk 7.-10. klasse.
Eleverne kommer naturligt til at arbejde med de tværgående temaer It og medier samt Innovation og entreprenørskab.
Læs nærmere i menupunktet Mål med forløbet.
Lærerens rolle
Lærerens rolle er at facilitere samarbejdsprocessen på holdene og sikre, at arbejdet skrider frem efter planen.
Filmlinjen.dk lægger op til, at filmholdene er fagligt selvstyrende. Fagligheden får eleverne gennem artikler og en række videoer med professionelle filmfolk og unge, der forklarer og viser, hvordan arbejdet med en funktion skal udføres. Alle opgaver er detaljeret beskrevet, og der er tilknyttet en lang række værktøjer, som er selvinstruerende og skabt i samarbejde med faglærere og professionelle filmfolk.
Slide 1: På holdets filmlinje kan du på farvekodningen se, hvor langt holdet er: RØD = intet arbejde gjort, GUL = arbejdet er i gang, GRØN = færdig.
Slide 2: Under "Mine produktioner" får du et overblik over alle holdenes progression med faserne forproduktion, produktion og postproduktion
Opgavespecifik lærervejledning
Under hver milepæl findes der Tips til læreren med vigtige opmærksomhedspunkter og gode råd til facilitering og vejledning af eleverne: