Forløb Se film Værktøjer Skolelærere Mediefagslærere
Log ind
For lærere Guide til Filmlinjen.dk Videotutorials Tryg ved teknikken Dokumentarfilm-forløb lærervejledning Gyserfilm-forløb lærervejledning Kortfilm-forløb lærervejledning Mockumentary-forløb Reklamefilm-forløb Filmlejrskole på Station Next

Kortfilm-forløb

Dette er en generel lærervejledning til forløbet indeholdende læringsmål, forslag til undervisningsplan mm..

I dette forløb laves en kort fiktionsfilm. Eleverne udvikler deres egen fortælling, eller de tager udgangspunkt i et fortrykt manuskript. Derefter omsættes det til en film ved at de træffer bevidste valg om mediets virkemidler.

Først arbejder holdet grundigt med historien. Der er to veje:

  1. Egen ideudvikling. Alle udvikler en ide, og blandt disse ideer findes den ene, der forfines og ender som filmens manuskript. Giver typisk lidt større filmproduktioner, fordi det er megasvært at skabe korte, velfungerende filmfortællinger. Motivationen stiger hos eleverne, når de arbejder med egne historier.
  2. Fortrykt manuskript. Der tages i udgangspunkt i et manusoplæg – et såkaldt nulmanus – hvor eleverne ikke skal finde på hele historien, men inspireres til at træffe en række afgørende valg om location, karakterer, rekvisitter mm., som bevirker, at ikke to film bliver ens, selvom udgangspunktet er det samme. Denne metode er hurtigere og sikrer en overskuelig filmproduktion med 1-2 scener, men eleverne prøver selvfølgelig ikke selv ide- og manuskriptudvikling i denne proces (medmindre de får lov til selv at tilføje en scene). Der er to manuskripter på hhv. dansk og engelsk, så der er mulighed for at lave et tværfagligt forløb mellem de to fag.
Fortrykte manuskripter
Hvis de fortrykte manuskripter bruges, kan I springe over (afkrydse) alle opgaver under milepælen Manuskript. I stedet skal I lave jeres egen tolkning af det valgte manuskript ved at forholde jer til de tilknyttede spørgsmål.
Hent manuskripter

Herefter arbejder de forskellige funktioner med billedfortælling, lydside, instruktion, skuespil, scenografi, kostumer og klipning. Der skal træffes mange valg i forproduktionen, så de helt rigtige skud kommer i kassen under optagelserne.

I postproduktionen kan der klippes to versioner af samme film, så alle kommer til redigeringscomputeren. Eller man kan lade 2-3 elever lave PR-materiale for filmen.

Se detaljer for forløbet i menupunktet Undervisningsplan.

Fag og mål

Kortfilm egner sig særligt til fagene dansk og engelsk. Men der er mange gode eksempler på, at dansk indgår samarbejde med mindre fag, fx. samfundsfag, historie eller kristendomskundkab og kobler filmen tema og budskab til disse fag.

Eleverne kommer naturligt til at arbejde med de tværgående temaer It og medier samt Innovation og entreprenørskab.

Læs nærmere i menupunktet Mål med forløbet.

Lærerens rolle

Lærerens rolle er at facilitere samarbejdsprocessen på holdene og sikre, at arbejdet skrider frem efter planen.

Filmlinjen.dk lægger op til, at filmholdene er fagligt selvstyrende. Fagligheden får eleverne gennem artikler og en række videoer med professionelle filmfolk og unge, der forklarer og viser, hvordan arbejdet med en funktion skal udføres. Alle opgaver er detaljeret beskrevet, og der er tilknyttet en lang række værktøjer, som er selvinstruerende og skabt i samarbejde med faglærere og professionelle filmfolk.

Hvis du har lyst til at opkvalificere din viden om filmproduktion, kan du se videotutorials med proffe filmfolk, der forklarer om optagelse, lyssætning, klipning mm.

Slide 1: På holdets filmlinje kan du på farvekodningen se, hvor langt holdet er: RØD = intet arbejde gjort, GUL = arbejdet er i gang, GRØN = færdig.

Slide 2: Under "Mine produktioner" får du et overblik over alle holdenes progression med faserne forproduktion, produktion og postproduktion

Opgavespecifik lærervejledning

Under hver milepæl findes der Tips til læreren med vigtige opmærksomhedspunkter og gode råd til facilitering og vejledning af eleverne:

KONTAKT
Station Next
kontakt@filmlinjen.dk
GENVEJE
Forløb
Værktøjer
Guide til Filmlinjen.dk
Cookie indstilinger
OM OS
Rulletekster
Privatlivspolitik
Brugsbetingelser
FILMLINJENS NYHEDSBREV

Modtag email om nye forløb, faglige tips, kurser og konkurrencer